Opbygning af ny salgskultur hos Desmi

//Opbygning af ny salgskultur hos Desmi

Opbygning af ny salgskultur hos Desmi

Salgsorganisationen og sælgerne hos Desmi har fået nye værktøjer og en ny salgskultur.

I foråret 2019 startede Desmi en rejse mod en ny salgskultur. Desmi A/S er en dansk pumpeleverandør med hovedsæde i Nørresundby. Desmi udvikler, fremstiller, sælger og servicere innovative pumper og pumpesystemer samt miljøudstyr og løsninger, som er relateret til dette. Salg af pumper og avancerede teknologier kræver stor grad af kommunikative kompetencer samt specialviden om både kundens verden samt naturligvis egne produkter og services.

Salgsorganisationen hos Desmi har undervejs i forløbet, der blev afsluttet med en kompetencegivende eksamen, arbejdet med en række konkrete værktøjer til kommunikation, rådgivning og salg. Sælgerne har arbejdet med deres egen DiSC profil og taget udgangspunkt i denne i forhold til samspillet med kunderne. Inden uddannelsens start har alle fået en Everything DiSC® sales profil for at have et godt udgangspunkt for at arbejde videre med de konkrete kommunikations- og salgsværktøjer.

Undervejs i forløbet har vi arbejdet med Desmis salgsprocesser og interne procedurer og kombineret dem de konkrete værktøjer, som undervisningsmaterialet Nøglen til det gode salg rummer. Der er blevet arbejdet rigtigt godt med det praktiske salg undervejs og det hele er mundet ud i at sælgerne nu har en fælles salgskultur og fælles sprog omkring salg og rådgivning. Deltagerne i uddannelsen har desuden skrevet en eksamensopgave med udgangspunkt i egne indsats- og udviklingsområder. Salgschef Jacob Foldager, Desmi, siger:

– Uddannelsen har absolut indfriet mine forventninger. Mine sælgere er blevet introduceret til en lang række meget konkrete redskaber, som de med fordel kan anvende fremadrettet i deres arbejde og karriere. Selvom forløbet nu er afsluttet med flotte eksamenskarakterer, er det nu min opgave at arbejde videre med værktøjerne og sørge for, at vi til stadighed holder det høje niveau og arbejder med de gode processer, som vi har fået sat ord og modeller på.

Læs mere om Desmi på www.desmi.com

 

By | 2019-06-14T14:29:56+00:00 juni 14th, 2019|Ikke-kategoriseret|0 Comments

About the Author: