Case: HR & projektchef Inger Skjødeberg om lederuddannelse hos Autocentralen

//Case: HR & projektchef Inger Skjødeberg om lederuddannelse hos Autocentralen

Case: HR & projektchef Inger Skjødeberg om lederuddannelse hos Autocentralen

Ladegaard Partner har i samarbejde med Autocentralen, som er Sydjyllands største bilhus med 8 afdelinger, gennemført en kompetencegivende lederuddannelse for lederne i de forskellige afdelinger. Inger Skjødeberg, som er HR & Projektchef hos Autocentralen fortæller her om uddannelsen:

Det er helt essentielt for vores koncern at have kompetente ledere i vores afdelinger, som kan lede, motivere og udvikle vores dygtige medarbejdere samt hjælpe koncernen frem mod de fælles mål som vi har for fremtiden. Vores ledere er koncernens forlængede arm og betroede medarbejdere i afdelingerne, så det er vigtigt at vi hjælper og støtter dem i deres daglige arbejde. Det kan vi b.la. med tilbud om uddannelse. Ved at samle et hold internt i koncernen, og selv afholde uddannelsen i koncernen fik vi udover flere kompetencer også øget sammenholdet afdelingerne imellem og et positivt boost til den fælles kultur.

Akademifaget ”Ledelse i Praksis” var helt oplagt til at videreuddanne vores engagerede ledere der er meget ”hands-on”. Den praktiske læring var noget deltagerne straks efter undervisningen kunne anvende i afdelingerne. Helt konkrete ledelsesteorier blev serveret på bedste vis af Ladegaard Partners super engagerede underviser Thomas Ladegaard. Alle uanset niveau, kunne deltage aktivt i undervisningen der bød på en perfekt kombination af tavle undervisning, gruppearbejde, konkurrencer og oplæg fra deltagerne. Undervisningen giver et stort indblik i deltagernes personlige lederprofil, færdigheder og rolle – på godt og ondt! Individuelle styrker og svagheder blev diskuteret og alle fik konkrete værktøjer med hjem til  deres personlige ”værktøjskasse”.

Ladegaard Partner og Thomas Ladegaard får hermed de bedste anbefalinger herfra.

Besøg Autocentralen på www.autocentralen.com

By | 2019-11-11T14:54:30+00:00 november 11th, 2019|Ikke-kategoriseret|0 Comments

About the Author: