AV BRANCHEFORENINGENS SALGSUDDANNELSER

/AV BRANCHEFORENINGENS SALGSUDDANNELSER
AV BRANCHEFORENINGENS SALGSUDDANNELSER 2020-06-27T11:37:59+02:00

I samarbejde med AV Brancheforeningen kan du nu få en salgsuddannelse, der klæder dig på til dialogen med kunden. Du er specialisten, og du har derfor alle de faglige forudsætninger for at skabe værdi for din kunde og din forretning med korrekt rådgivning og salg – hver gang. Nu får du den salgsmæssige værktøjskasse.

Dit udbytte:

  • Du lærer at læse dine kunder, og hvordan du skal kommunikere med dem
  • Du lærer at stille de rigtige spørgsmål og finde ind til kundens behov
  • Du lærer at sælge på udbytte – ikke på pris
  • Du lærer at se muligheder for mersalg, der passer til kundens behov
  • Du lærer at tackle kundens indvendinger
  • Du får en langt sjovere hverdag samt gladere og mere loyale kunder

Du kan vælge imellem to spændende uddannelser:

  1. Salgskursus på tre dage
  2. Kompetencegivende salgsuddannelse med eksamen (10 ECTS) og mulighed for at søge SVU


1. Salgskursus på tre dage

Vi har fokus på den gode service og kundedialog. Uddannelsen varer tre dage (fordelt over et par uger) og tager udgangspunkt i hverdagens situationer med kunderne. Målet med uddannelsen er, at deltageren kan yde god rådgivning og salg med henblik på at skabe en professionel og udbytterig relation til den enkelte kunde i hverdagen.

Herunder kan deltageren identificere kundegrupper og kundetyper for at målrette den givne kundeservice, så de yder den rigtige rådgivning til kunden. De skal fx kunne rådgive om muligheder for at tilkøbe andre services, der er relevante for kunden. Det gælder altså om at skabe en positiv og professionel oplevelse for kunden – også selvom det måtte være en reklamation.

Du får:

  • En praktisk uddannelse på tre dage, der tager udgangspunkt i hverdagens kundesamtale, salg og rådgivning
  • Træning på www.detgodesalg.dk inkl. bogen Nøglen til det gode salg, som er den praktiske værktøjskasse til salget både før, under og efter kursus
  • Personligt diplom

Målgruppe
Alle der har kundekontakt, det vil sige sælgere, teknikere, servicefolk og montører.

Kursusdatoer
De tre kursusdage varer fra kl. 08:30 – 16:00. Der er plads til 20 deltagere pr. hold og kurset gennemføres med min. 10 deltagere. Kursussted bliver midt i Danmark, fx Middelfart, men er der flest fra Storkøbenhavn, der melder sig til, kan det blive der.

Indhold på kursusdagen

  • Hvad er din rolle som rådgiver?
  • Positive holdninger giver øget salg og kundeloyalitet
  • Husk kunden køber ikke, hvad produktet/ydelsen er i sig selv, men hvad det gør for ham/hende
  • Forskellen mellem god og dårlig service
  • Tal om fordele og ikke pris
  • Sådan klarer du indvendinger og reklamationer
  • Den sælgende dialog A-B-C sådan øger du indtjeningen og skaffer kundetilfredshed
  • Sådan gør du i morgen

Investering
Pris pr. deltager:  7.500 kr. + moms.

Tilmelding og mere info
Tilmeldingsfrist: Løbende. Hold oprettes efter efterspørgsel. Tlf. 21 38 90 70.


2. Kompetencegivende salgsuddannelse

Den kompetencegivende salgsuddannelse er for dig, der gerne vil lære salgets håndværk og mestre det. Måske er du ny i faget, eller måske har du været sælger, konsulent og rådgiver i mange år, men mangler inspiration og fornyelse til dit arbejde. Vi går her i dybden med salgets facetter og træner målrettet på de situationer, du har udfordringer med.

Du afslutter forløbet med kompetencegivende eksamen. Eksamensopgaven kan du bruge som din handleplan for salget. Emnet for opgaven vælger du selv, og du får derfor mulighed for at arbejde målrettet med de områder, hvor du vil udvikle dig. Det kan være i forhold til at opsøge nye kunder, kundernes indvendinger eller rådgivning i forhold til relevant kryds- eller mersalg.

Målgruppe
Sælgere med salgsansvar samt salgsledere. Sælgere der har med opsøgende salg at gøre.

Du får

  • 5 kursusdage med målrettet indhold. Se indhold på dagene og flere detaljer for:
    AV Branceforeningens salgsuddannelse – kompetencegivende salgsuddannelse.
  • 2 vejlederdage til skrivning af opgave
  • Personligt diplom/eksamensbevis med 10 ECTS for faget
  • Kursusmateriale og Blended Learning værktøjskassen Nøglen til det gode salg og træning på www.detgodesalg.dk. Mellem kursusdagene har du selvstudier på sitet, og efter uddannelsen har du ubegrænset adgang til træningssystemet, som fungerer som dit daglige opslagsværk og din mulighed for at blive ved med at træne og udvikle dig fremadrettet. Du holder gryden i kog og bliver ved med at være skarp.

Uddannelsen er kompetencegivende med 10 ECTS, og du kan derfor bruge den som enkeltstående uddannelse eller som led i en fuld akademiuddannelse. Uddannelsen sker i samarbejde med UCN.

Kursusdatoer
De fem kursusdage og eksamensdagen centralt i Danmark alt efter efterspørgslen. Derfor kan stedet tilrettelægges efter, hvor deltagerne kommer fra. Der er plads til 20 deltagere på holdet og uddannelsen gennemføres med min. 12 deltagere.

Kursusdagene varer fra kl. 08:30 – 16:00. På eksamensdagen skal du sætte 30 min. af til selve eksamen, som er et mundtligt forsvar af din opgave. Du skal derudover lave lektier og selvstudier på www.detgodesalg.dk.

På de to vejlederdage får du hjælp og vejledning til skrivning af opgave. Tid aftales med din vejleder og kan foregå på mail og telefon. Du skal sætte 1/2 time af til vejledning.

Din investering
God økonomi for uddannelsen med mulighed for at søge SVU samt midler fra Omstillingsfonden efter gældende regler. Grundprisen for hele uddannelsen er 19.500 kr. + moms. Hertil kan du søge SVU efter gældende regler som udgør ca. 8.900 kr. Du kan læse mere om reglerne for SVU på www.svu.dk. 

Tilmelding og mere info
Tilmeldingsfrist: Løbende, hold oprettes efter behov. Tlf. 21 38 90 70.